Billedeffekter: Filtre
Filtre indeholder alternativer, der evaluerer et helt billede eller klynger med pixels og derefter modificerer dem baseret på kontekst. Hvis du er fortrolig med et filter eller en effekt fra andet program, bliver du også hurtigt fortrolig med filterkontrollerne i QuarkXPress.
- Filteret Afplettet detekterer kanterne i et billede og slører hele billedet med undtagelse af kanterne. Det fjerner støj, men bevarer detaljer, og kan være praktisk til at fjerne støv fra et scannet billede.
- Filteret Gaussisk glød udglatter overgange ved at udjævne pixels ved siden af hårde kanter i definerede linjer og skyggebelagte områder i et billede. Ved at afkrydse Slør billede og/eller Slør maske kan du anvende dette filter separat på billeder og deres alfamasker.
- Filteret Uskarp maske sammenligner pixelværdier i et defineret område med en specificeret tærskelværdi. Hvis en pixel har en mindre kontrast end tærskelværdien, forøges kontrasten.
- Filteret Find kanter omkranser kanterne i et billede med mørke linjer mod en hvide baggrund.
- Filteret Solarize blander negative og positive områder i et billede og producerer en fotografisk solarize-effekt. For at bruge dialogen Solarize skal du skrive en værdi i feltet Tærskel eller trække i skyderen. Værdien specificerer, hvilke pixels der skal ændres. Pixels med værdier mindre end tærsklen betragtes som negative, og pixels med værdier højere end tærsklen betragtes som positive. Herefter inverteres pixelværdierne.
- Filteret Spred blander pixels, så billedet virker mindre skarpt. Som standard anvendes effekten på billedet og på den maske, der valgt for billedet på fanen Objekt > Modificér > Billede.
- Filteret Relief får områder i billedet til at fremtræde hævede eller prægede.
- Når filteret Relief anvendes, kan du med filteret Reliefeffekter specificere den retning, hvorfra billedet skal hæves eller præget. Klik på pilene i dialogen Reliefeffekter for at bruge forskellige retninger. Hvis du f.eks. klikker på pilen øverst til højre, betyder det, at du, når du præger et objekt, skubber let til højre og dermed “tværer” prægningen i denne retning.
- Filteret Kantdetektion viser kun billedets kanter og undertrykker de øvrige farver. Dialogen Kantdetektion indeholder to matematiske metoder til bestemmelse af kanterne: Sobel og Prewitt. Sobel-metoden er mere præcis, fordi den medtager flere omgivende pixels i beregningerne.
- Filteret Spor kontur omkranser tyndt overgangene mellem store lyse områder for hver farvekanal og producerer en sort-hvid kontur af billedet. Du har også mulighed for at invertere resultatet.
- Filteret Tilføj støj overfører tilfældige pixels til et billede for at simulere, at billedet er optaget på high speed-film. Filteret anvender et lige mønster til skyggenuancer og mellemtoner, mens der overføres et mere mættet mønster på billedes lysere områder.
- Filteret Median nedsætter eller eliminerer indtrykket af bevægelse i en specificeret del af billedet. Effekten søger efter pixels med samme lysstyrke og erstatter den midterste pixel med de søgte pixels gennemsnitlige lysstyrkeværdi. Pixels, der adskiller sig væsentligt fra de tilstødende pixels, bliver ikke påvirket.
Parent topic: Bruge billedeffekter