Understøttede billedarkivtyper
Arkivtypen refererer til billedoplysningernes format. Følgende er en liste med arkivformater, der understøttes af QuarkXPress:
- Adobe Illustrator (AI): Det grundlæggende billedarkivformat i Adobe Illustrator. Importerede Adobe Illustrator 9-arkiver fungerer som importerede PDF-arkiver. Hvis du importerer et Adobe Illustrator 8-arkiv, inkluderes alle EPS-data der findes i arkivet. Du kan ikke importere Adobe Illustrator-arkiver, der er arkiveret i version 7 eller tidligere.
- BMP (bitmap): Et rasterbilledarkiv der oftest anvendes på Microsoft Windows-platformen.
- DCS 2.0 (Desktop Color Separations): Et EPS-arkiv gemt som et enkelt arkiv, der kan indeholde procesplader (cyan, magenta, gul, sort) samt staffageplader og et masterbillede. Et DCS 2.0-arkiv er forsepareret, så det udskrives hurtigere end et standard-EPS-arkiv. Masterbilledet bruges til kompositudskrivning. Et DCS 2.0-arkiv kan indeholde bitmapoplysninger og objektorienterede oplysninger. DCS 2.0-formatet understøtter bitmap-, special- og CMYK-farvemodeller. DCS 1.0 – også kaldet “femarkivsformatet” – indeholder fem separate arkiver, nemlig Cyan, magenta, gule og sorte pladearkiver samt et masterarkiv.
- EPS (Encapsulated PostScript): Et almindeligt anvendt arkivformat, der understøtter både raster- og vektorinformationer. Visse EPS-arkiver har ikke noget eksempel. Når du importerer et EPS-arkiv, der ikke har et eksempel, vises “PostScript-billede” og arkivets navn i billedfeltet. Men hvis du sender billedet til en PostScript-outputenhed, udskrives billedet For at kunne se billedet skal du vælge Generér på drop-down-menuen Eksempel i dialogen Valg (menuen Redigér) og derefter importere billedet igen.
- GIF (Graphics Interchange Format): Et bitmaparkivformat der understøtter 8-bit indekseret farve, transparens og animation.
- JPEG (Joint Photographic Experts Group) Et tabsgivende, komprimeret format. Tabsgivende komprimering er en metode, der kan introducere datatab og mulig kvalitetsforringelse. Tabsgivende komprimering giver ofte mindre arkiver end komprimering uden tab.
- PDF (Portable Document Format): Et leverandørspecifikt format udviklet af Adobe Systems, Inc. til brug ved arkivoverførsler. Du kan importere PDF-arkivversioner op til 1.7 i QuarkXPress.
- PICT: Et Mac OS-format baseret på de oprindelige QuickDraw-tegnerutiner. PICT-billeder kan indeholde bitmapoplysninger og objektorienterede oplysninger.
- PNG (Portable Network Graphics): Et bitmaparkivformat der understøtter både indekserede farver og kontinuerlige farver med eller uden komprimeringstab.
- PSD (Photoshop Document): Et leverandørspecifikt format udviklet af Adobe Systems, Inc. Arkivtypen .psd er standardarkivtypen for Adobe Photoshop-arkiver.
- SWF: Et leverandørspecifikt vektorgrafikarkivformat udviklet af Adobe Systems, Inc og som anvendes til animation.
- TIFF (Tagged Image File Format): Et arkivformat der muliggør tabsfri komprimering, hvis kildeprogrammet understøtter det. TIFF’er kan indeholde bitmapoplysninger og objektorienterede oplysninger og understøtter bitmap, gråtoner, RGB, CMYK, og indekserede farvemodeller. Med dette format kan indlagte kurver og alfakanaler samt OPI-kommentarer medtages.
- WMF (Windows Metafile): Et Windows-filformat der kan indeholde både bitmapoplysninger og objektorienterede oplysninger. Når et Windows Metafile-billede importeres til QuarkXPress til Mac OS, konverteres det til PICT-format.
Parent topic: Billeder