Menuen Tabel

Menuen Tabel indeholder kommandoer til tilføjelse af rækker og kolonner til tabeller, ændring af tabelattributter, konvertering af tabeller mv.

  • Indsæt: Du kan tilføje en række eller en kolonne til en tabel.
  • Vælg: Du kan vælge et mønster med rækker og kolonner eller andre tabelelementer. Dette gør det nemt at anvende en skiftende formatering–som f.eks. skyggelægning af hver anden række.
  • Slet: Du kan slette en markering fra tabellen.
  • Flet celler: Du kan flette et rektangulært celleområde bestående af fortløbende tabelceller, herunder hele rækker eller kolonner, til en enkelt celle.
  • Tabeldeling: Du kan fortsætte en tabel på en anden placering. Tabeldelingen er den maksimale størrelse, tabellen kan have, før den opdeles i to kædede tabeller.
  • Lav separate tabeller: Du kan afbryde kæden mellem fortsatte tabeller, så hver tabel bliver helt separat. Det forhindrer, at ændringer i én del af tabellen påvirker alle de fortsatte tabeller.
  • Gentag som toptekst: Du kan angive en toptekstrække, der automatisk gentages i fortsatte forekomster af en tabel.
  • Gentag som bundtekst: Du kan angive en bundtekstrække, der automatisk gentages i fortsatte forekomster af en tabel.
  • Konvertér tekst til tabel: Du kan konvertere tekst, der allerede er blevet importeret eller skrevet i et tekstfelt, til en tabel. Dette fungerer bedst med tekst, der er adskilt på en måde, der indikerer, hvordan informationerne skal opdeles i kolonner og rækker.
  • Konvertér tabel: Du kan konvertere informationer i en tabel til tekst eller et en gruppe af relaterede felter. Du kan konvertere en tabel, så det er let at eksportere de aktuelle data eller arkivere et dokument, der indeholder funktioner, der ikke er understøttet i tidligere versioner af QuarkXPress.
  • Kæd tekstceller: Du kan kæde tabelceller til hinanden på helt samme måde, som tekstfelter og tekststier kan kædes. Tekst, der skrives, importeres eller indsættes i en kædet celle, udfylder først den første celle og løber herefter til hver af de følgende, kædede celler.
  • Bevar geometri: Du kan forhindre, at en tabels bredde og højde ændres, når du indsætter eller sletter rækker eller kolonner.
Parent topic: Menuer

Menuen Tabel