Værktøjer
Paletten Værktøj
Paletten Værktøjer indeholder følgende kontroller:
- Brug værktøjet Objekt til at vælge, flytte, ændre størrelse og facon på objekter (felter, streger, tekststier og grupper). Når værktøjet Objekt ikke er valgt, kan du trykke på Kommando/Ctrl for midlertidigt at aktivere værktøjet Objekt.
- Brug værktøjet Tekstindhold til at tegne tekstfelter og arbejde med tekst i disse felter.
- Brug værktøjet Billedindhold til at tegne billedfelter og arbejde med billeder i disse felter.
- Brug værktøjet Sammenkædning til at sammenkæde tekstfelter.
- Brug værktøjet Bryd kæde til at afbryde en kæde mellem tekstfelter.
- Brug værktøjet Rektangulært felt til at oprette et rektangulært felt. For at tegne et kvadrat skal du holde Skift nede, mens du tegner.
- Brug værktøjet Ovalt felt til at oprette et ovalt felt. For at oprette et cirkulært felt skal du holde Skift nede, mens du tegner.
- Brug værktøjet Composition Zones til at oprette et Composition Zones-felt.
- Brug værktøjet Stjernefelt til at oprette et stjerneformet felt.
- Brug værktøjet Streg til at oprette lige, diagonale streger med en vilkårlig vinkel. For at binde en stregvinkel til 45 grader, skal du holde Skift nede, mens du tegner.
- Brug værktøjet Bézierpen til at oprette bézierstreger og -felter. For at binde en stregvinkel til 45 grader, skal du holde Skift nede, mens du tegner.
- Brug værktøjet Tilføj punkt til at tilføje et punkt til enhver stitype. Tilføjelse af et punkt til et indholdsfelt, ændrer automatisk indholdsfeltet til et bézierobjekt.
- Brug værktøjet Fjern punkt t.jpg"> til at fjerne et punkt fra enhver stitype.
- Brug værktøjet Konvertér punkt til automatisk at konvertere hjørnepunkter til kurvepunkter og kurvepunkter til hjørnepunkter. Klik og træk for at ændre et punkts placering, kurven på et buet stregsegment eller placeringen af et lige stregsegment. Vælg dette værktøj, og klik på et rektangulært felt eller en lige streg for at konvertere objektet til et bézierfelt eller en bézierstreg.
- Brug værktøjet Saks til at opdele et objekt i adskilte stisegmenter.
- Brug værktøjet Vælg punkt til at vælge kurver eller punkter, så du kan flytte dem eller slette dem. Tryk på Skift og klik for at vælge flere punkter. Alternativ+klik/Alt+klik på et punkt for at gøre det symmetrisk.
- Brug værktøjet Frihåndsstreg for at tegne en streg eller et felt med en vilkårlig facon, du ønsker. Hvis du ikke lukker et felt med frihåndsstreg, forbliver det en streg. For automatisk at lukke et felt med frihåndsstreg skal du klikke på Alternativ/Alt.
- Brug værktøjet Tabeller til at oprette en tabel.
- Brug værktøjet Zoom til at forstørre eller formindske dokumentvisningen.
- Brug værktøjet Panorér til at omplacere det aktive layout.
Bemærk: Når du tegner et felt, skal du vælge værktøjet Tekstindhold eller værktøjet Billedindhold , afhængigt af det der skal være i feltet. Du kan også anvende tastaturkommandoer til at bestemme feltets indholdstype: Tryk på T, mens du trækker, for at bestemme billedindhold, eller tryk på R, mens du trækker, for at bestemme tekstindhold.
Bemærk: For flere informationer om bézierfelter- og streger skal du se “Oprette bézierfelter” og “Oprette bézierstreger.”
Bemærk: For at tilføje tekst til en streg eller sti skal du vælge værktøjet Tekstindhold og dobbeltklikke på linjen eller stien.
Bemærk: For flere informationer om Composition Zones skal du se “Oprette et Composition Zones-objekt.”
Bemærk: Windows-brugere kan vise paletten Værktøjer (menuen Vindue) enten vandret eller lodret. For at vise paletten vandret skal du holde Ctrl nede og dobbeltklikke på titellinjen.
Tastaturkommandoer til værktøjer
Når hverken tekstfelter eller tekststier er aktive, kan du hurtigt skifte værktøj med følgende tastaturkommandoer:
- Værktøjet Objekt: V
- Værktøjet Tekstindhold: T (tryk på Escape for at fravælge det aktive tekstfelt, så du kan skifte til et andet værktøj)
- Værktøjet Tekstsammenkædning: T
- Værktøjet Bryd tekstkæde: T
- Værktøjet Billedindhold: R
- Værktøjet Rektangulært felt: B
- Værktøjet Ovalt felt: B
- Værktøjet Starburst: B
- Værktøjet Composition Zones: B
- Værktøjet Streg: L
- Værktøjet Bézierpen: P
- Værktøjet Tilføj punkt: P
- Værktøjet Fjern punkt: P
- Værktøjet Konvertér punkt: P
- Værktøjet Saks: P
- Værktøjet Vælg punkt: P
- Værktøjet Frihåndsstreg: P
- Værktøjet Tabeller: G
- Værktøjet Zoom: Z
- Værktøjet Panorér: X
Parent topic: Brugergrænsefladen