Arbejde med bøger
Det kan være en udfordring at håndtere publikationer, der består af flere dokumenter. Beslægtede dokumenter skal være tæt på hinanden, men alligevel forblive separate dokumenter. Bøger hjælper dig med at klare denne udfordring:
Bøger er QuarkXPress-arkiver, der vises som vinduer, der indeholder kæder til de enkelte dokumenter, der kaldes for kapitler. Når du indsætter kapitler i en bog, kan du åbne, lukke, og holde styr på kapitlerne via paletten Bog. I QuarkXPress kan du synkronisere forme og andre specifikationer, der anvendes i kapitlerne i en bog, udskrive kapitler vha. paletten Bog og automatisk opdatere sidetal på tværs af kapitler.
I QuarkXPress kan du have op til 25 bøger åbne på samme tid. Bøger kan åbnes af flere brugere på samme tid, så medlemmerne i en arbejdsgruppe kan få adgang til forskellige kapitler. Bøger forbliver åbne, indtil du lukker dem, eller indtil du afslutter QuarkXPress. De ændringer, du foretager i bøgerne, arkiveres, når du lukker paletten Bog eller afslutter QuarkXPress.
De ændringer, du foretager i bøgerne (såsom indsættelse eller omorganisering af kapitler), arkiveres automatisk, når du lukker bøgerne, eller når du afslutter QuarkXPress. Når du åbner og redigerer kapitler fra bøger, skal kapiteldokumenterne arkiveres på samme måde som almindelige QuarkXPress-projekter vha. kommandoen Arkivér/Gem (menuen Arkiv/Fil).
- Oprette bøger
- Arbejde med kapitler
- Sidenummerering
- Synkronisere kapitler
- Udskrive kapitler
- Oprette indholdsfortegnelse og stikordsregister for bøger