Synkronisere specifikationer

Inden du vil synkronisere specifikationerne i en bog, skal du først kontrollere, at forme, farver, orddelings- og justeringsspecifikationer, lister samt streger og striber i det aktuelle standardkapitel er defineret korrekt. Gør herefter følgende:

  1. Kontrollér, at alle kapitler i bogen har status Til rådighed. Hvis et kapitel ikke er til rådighed, synkroniseres dets specifikationer ikke.
  2. Vælg de kapitler, du vil synkronisere. Hvis du vil vælge flere fortløbende kapitler, skal du klikke på det første kapitel og trykke på Skift, mens du klikker på det sidste kapitel. For at vælge ikke-fortløbende kapitler skal du trykke på Kommando/Ctrl, mens du klikker på kapitlerne.
  3. Klik på knappen Synkronisér bog QuarkXpress btn book synchronize Synkronisere specifikationer på paletten Bog. Dialogen Synkronisér valgte kapitler vises.
  4. Klik på fanen Forme, Farver, O&J’er, Lister eller Streger og striber for at vælge fra en liste med disse specifikationer. Listen Til rådighed viser alle de relevante specifikationer. Vælg de specifikationer, du vil synkronisere, og dobbeltklik på dem, eller klik på pilen for at flytte dem til kolonnen Inklusive.
  5. Hvis du vil synkronisere alle specifikationerne i dialogen Synkronisér valgte kapitler, skal du klikke på knappen Synkronisér alle.
  6. Klik på OK. De enkelte kapitler i bogen åbnes, sammenlignes med standardkapitlet, ændres efter behov og arkiveres. Når du synkroniserer kapitler, ændres de på følgende måde:

  • Specifikationer med samme navn sammenlignes. Kapitelspecifikationer ændres efter behov, så de svarer til specifikationerne i standardkapitlet.
  • Specifikationer i standardkapitlet, der mangler i andre kapitler, indsættes i de pågældende kapitler.
  • Specifikationer i andre kapitler, der ikke er defineret i standardkapitlet, forbliver uændrede i kapitlerne.
Bemærk: Hvis du foretager ændringer, der påvirker specifikationerne i en bog, skal du synkronisere kapitlerne igen.
Bemærk: Du kan bruge synkroniseringsfunktionen til at foretage globale ændringer i specifikationerne i en bog. Hvis du f.eks. beslutter, at du vil ændre en staffagefarve, der bruges i hele bogen, skal du ændre farvens definition i standardkapitlet og derefter klikke på knappen Synkronisér bog QuarkXpress btn book synchronize Synkronisere specifikationer.
Parent topic: Synkronisere kapitler

Synkronisere specifikationer