Udskrive kapitler
Med paletten Bog kan du hurtigt udskrive flere kapitler med de samme indstillinger. Du kan udskrive en hel bog eller markerede kapitler vha. paletten Bog. Sådan udskrives kapitler i en åben bog:
- Kontrollér, at de kapitler, du vil udskrive, har status Til rådighed eller Åbn. Du kan ikke udskrive kapitler, der har statussen Mangler eller i øjeblikket anvendes af en anden bruger.
- Kontrollér, at der ikke er valgt nogen kapitler, hvis du vil udskrive hele bogen. Hvis du vil vælge et kapitel, skal du klikke på det. Hvis du vil vælge flere fortløbende kapitler, skal du trykke på Skift, når du klikker på dem. For at vælge ikke-fortløbende kapitler skal du trykke på Kommando/Ctrl, mens du klikker på kapitlerne.
- Klik på knappen Udskriv kapitler på paletten Bog for at åbne dialogen Udskriv.
- Hvis du vil udskrive alle sider i de valgte kapitler, skal du vælge Alle på drop-down-menuen Sider.
- Angiv andre udskriftsindstillinger som normalt, eller vælg et alternativ på drop-down-menuen Udskriftsformat. Alle sider eller kapitler udskrives med disse indstillinger.
- Klik på OK. QuarkXPress åbner, udskriver og lukker kapitlerne. Bogen udskrives ikke, hvis et kapitel mangler eller anvendes af en anden bruger.
Bemærk: I felter, hvor du skal indtaste sidetal (f.eks. i dialogen Udskriv), skal du indtaste hele sidetallet, herunder et eventuelt præfiks eller et absolut sidetal. Et absolut sidetal afspejler en sides faktiske placering i forhold til den første side i et dokument, uanset hvordan dette dokument er sektionsopdelt. Hvis du vil angive et absolut sidetal i en dialog, skal du skrive et plustegn (+) foran tallet. Hvis du f.eks. vil vise den første side i layoutet, skal du indtaste “+1″.
Parent topic: Arbejde med bøger