Oprette en stikordsindgang på første niveau

En stikordsindgang på første niveau er et primært emne, der sorteres alfabetisk i et stikordsregister.

Bemærk: Før du indsætter ord i stikordsregisteret, skal du beslutte, om du vil oprette et indskudt stikordsregister eller et rundtløbende stikordsregister. Et indskudt stikordsregister kan have op til fire niveauer med indgange, der er adskilt med afsnitsskift og forskellige forme. Et rundtløbende stikordsregister har to niveauer, hvor stikordsindgangene på andet niveau følger umiddelbart efter indgangene på første niveau i samme afsnit.

  1. Placér tekstindsætningsmarkøren i teksten, eller vælg et tekstområde for at angive starten på den tekst, du vil medtage i stikordsregisteret.
  2. Du angiver tekst til indgangen på første niveau i feltet Tekst på paletten Stikord (menuen Vindue) ved at vælge tekst i dokumentet eller skrive tekst i feltet.
  3. Hvis du vil tilsidesætte den alfabetiske sortering af indgangen, skal du indtaste tekst i feltet Sortér som. Hvis indgangen f.eks. er “20. århundrede”, kan du sortere den som “Tyvende århundrede”. Det påvirker ikke stavningen af stikordsindgangen.
  4. Vælg Første niveau på drop-down-menuen Niveau.
  5. Hvis du vil tilsidesætte den standardtegnformatering, der er anvendt til et sidetal eller en krydshenvisning, skal du vælge en anden tegnform på drop-down-menuen Form. Standardformateringen er indgangstekstens tegnform.
  6. Vælg et alternativ på drop-down-menuen Område for at definere det tekstområde, stikordsindgangen skal dække.
  7. Klik på knappen Tilføj QuarkXpress btn index add Oprette en stikordsindgang på første niveau på paletten Stikord. Indgangene på første niveau vises alfabetisk på listen Indgange. Den stikordsmarkerede tekst markeres med en kantet parentes eller en firkant i dokumentet. Du kan også klikke på knappen Tilføj alle QuarkXpress btn index add all Oprette en stikordsindgang på første niveau for at føje alle forekomster af den markerede tekst til listen Indgange.
Bemærk: Du kan tilføje en stikordsindgang ved at vælge teksten i dokumentet, åbne genvejsmenuen og vælge Føj til stikord. Indgangen tilføjes med det valgte niveau, den valgte form og det valgte område. Den viste genvejsmenu er den samme som genvejsmenuen for tekstfelter med undtagelse af Føj til stikord.

Hvis du vælger et ord, indsætter det i et stikordsregister og forsøger at indsætte det i stikordsregisteret igen på et andet niveau, vises advarslen: “Der er allerede en stikordshenvisning på dette sted”. Hvis et ord skal med i stikordsregisteret flere gange, skal du placere tekstindsætningsmarkøren i ordet og skrive indgangen i feltet Tekst. Den anden stikordsindgang indeholder en firkant samt kantede parenteser til stikordsmarkeringen.

Hvis du trykker på Alternativ/Alt, ændres knappen Tilføj til Tilføj omvendt QuarkXpress btn index add reversed Oprette en stikordsindgang på første niveau. Knappen Tilføj omvendtindsætter en indgang på listen Indgange i omvendt rækkefølge og indsætter et komma i indgangen. F.eks. indsættes “Elaine DeKooning” som “DeKooning, Elaine”, når du klikker på knappen Tilføj omvendt. “Lila Cabot Perry” indsættes som “Perry, Lila Cabot”.

Hvis du trykker på Alternativ/Alt, ændres knappen Tilføj alle til Tilføj alle omvendt QuarkXpress btn index add all reversed Oprette en stikordsindgang på første niveau. Når du klikker på knappen Tilføj alle omvendt, indsættes alle forekomster af den valgte tekst på listen Indgange i omvendt rækkefølge.

Oprette en stikordsindgang på første niveau