Specificere tegnsætning i et stikordsregister

I dialogen Stikordsvalg kan du definere den tegnsætning, der automatisk skal indsættes, når du genererer et stikordsregister.

  1. Vælg QuarkXPress/Redigér > Valg > Stikord.
  2. Indtast den ønskede tegnsætning, herunder eventuelle omgivende mellemrum, i felterne i området Skilletegn.
    • Efter indgang angiver tegnsætningen umiddelbart efter indgangene i et stikordsregister (normalt et kolon). Eksempel: I indgangen “QuarkXPress: xii, 16–17, 19″ er der et kolon og et mellemrum efter stikordsindgangen “QuarkXPress”.

    Når der følger en krydshenvisning umiddelbart efter en stikordsindgang, bruges tegnene i feltet Før krydshenvisning i stedet for tegnene i feltet Efter indgang.

    • Mellem sidetal angiver de ord eller tegn, der bruges til at adskille en liste med sidetal (normalt et komma eller et semikolon). Eksempel: I indgangen “QuarkXPress: xii, 16–17, 19″ er der et komma og et mellemrum mellem sidetallene.
    • Mellem sider i interval angiver de ord eller tegn, der bruges til at angive et sideinterval eller -område (normalt en tankestreg eller ordet “til” omgivet af mellemrum som her: ” til “). Eksempel: I indgangen “QuarkXPress: xii, 16–17, 19″ er der f.eks. en tankestreg mellem første og sidste side i et interval.
    • Før krydshenvisning angiver de ord eller tegn, der bruges før en krydshenvisning (normalt et punktum, et semikolon eller et mellemrum). Eksempel: I indgangen “QuarkXPress: xii, 16–17, 19. Se også Sidelayout” er der et punktum og et mellemrum før krydshenvisningen.
    • Krydshenvisning form angiver den form, der skal bruges til en krydshenvisning. Denne form anvendes kun til “Se”, “Se også” og “Se under”.
    • Mellem indgange angiver de ord eller tegn, der indsættes mellem niveauerne i et rundtløbende stikordsregister (normalt semikolon eller punktum). I et rundtløbende stikordsregister vises indgangene og underindgangene i ét afsnit og ikke på flere indrykkede linjer. Eksempel: I indgangen “QuarkXPress: xii, 16–17, 19; Udskriv fra: 62–64; Sats i: 32, 34″ er der et semikolon mellem indgangene.

    I et indskudt stikordsregister bruges tegnene i feltet Mellem indgange som sluttegn efter hvert afsnit.

  3. Klik på OK.
Bemærk: Det færdige stikordsregister består af formateret tekst, ikke af dynamiske kæder til stikordsmarkeret tekst. Hvis du redigerer teksten eller listen Indgange, skal du generere stikordsregisteret igen.
Bemærk: Du kan skrive op til 72 tegn i felterne Skilletegn. Du kan også anvende visse “XPress Tags” i felterne Skilletegn. Hvis du f.eks. skriver \t i feltet Efter indgang, når du genererer dit stikordsregister, indsættes der automatisk en standardtabulator efter indgangen.

Specificere tegnsætning i et stikordsregister