Oprette en farve

Du kan vælge blandt flere farvemodeller og fra en række farvesimuleringssystener, når du opretter farver. Hvis der er nogle farver, du ofte anvender, kan du oprette farver til standardfarvelisten i programmet, når ingen filer er åbne. Du kan oprette op til 1.000 standardfarver og/eller artikelspecifikke farver. For at oprette en farve skal du vælge Redigér > Farver for at vise dialogen Farver og klikke på Ny for at vise dialogen Redigér farve. Skriv herefter et navn i feltet Navn, og specificer farvemodellen til din nye farve.

  • RGB: Dette additive farvesystem bruges oftest i forbindelse med dias eller videofarveskærme, og det fungerer også godt på websider. Rødt, grønt og blåt lys blandes og repræsenterer farverne på en videoskærm.
  • HSB: Denne farvemodel bruges ofte af kunstnere, fordi den efterligner den måde, de blander farver på. Kulør beskriver farvepigmentet, farvemætning måler mængden af farvepigment, og lysstyrke måler mængden af sort i en farve.
  • LAB: Dette farverum er designet til at være uafhængigt af de varierende fortolkninger, som skærm- eller printerproducenter benytter. LAB-farvemodellen, som også kaldes LAB-farverummet, er en tredimensional standardmodel til farverepræsentation. Farver defineres med en luminanskoordinat (L) og to krominanskoordinater (A for grøn-rød) og (B for blå-gul).
  • Multi-Ink: Denne farvemodel er farvebaseret på rasterprocenter af eksisterende proces- eller specialsværter.
  • CMYK: CMYK er en subtraktiv farvemodel, der bruges af fagfolk til at gengive farver ved at kombinere cyan, magenta, gul og sort sværte i en trykpresse.
  • Web Safe Colors eller Web Named Colors: Web Safe Colors anvendes ofte for at sikre farvekonsistens i weblayout.
  • Hvis du vil vælge en farve i et farvesimuleringssystem og indsætte den på farvelisten, skal du vælge et af de standardiserede farvesimuleringssystemer på drop-down-menuen Model.
Parent topic: Arbejde med farver

Oprette en farve