Special- og procesfarver

Nogle udskriftsenheder kan udskrive QuarkXPress-layout med alle farver. Den endelige produktion i mange udgivelsesmiljøer anvender farveseparationsplader, der reproduceres på trykpressen med tryksværter.


QuarkXPress-separationsplader

Du kan definere to farvetyper i et projekt: Specialfarve og procesfarve. Når du udskriver en side, der indeholder specialfarver, udskriver QuarkXPress alle tegn, billeder og objekter i en given specialfarve på den samme specialfarveseparationsplade. Når et layout indeholder objekter, som du har formateret med en procesfarve, separerer QuarkXPress farven i et passende antal procesfarvekomponenter og udskriver en procesfarveseparationsplade for hver farvekomponent for hver side i layoutet. Hvis dine sider f.eks. indeholder objekter, på hvilke der er anvendt en enkelt specialfarve, samt objekter på hvilke du har anvendt firfarvede procesfarver, udskriver programmet fem separationsplader for hver side på denne måde: Processeparationsplader i cyan, magenta, gul og sort samt en anden plade, der indeholder sideelementer, der er anvendt specialfarve på.


Trykplader

Når professionelle trykkerier skal gengive farver ved tryk, fremstiller de en trykplade ud fra hver specialfarve- og -procesfarveseparationsplade. Et firefarvejob kræver fire trykplader, som hver trykker sin farve, så den færdige, farvede side dannes.

Parent topic: Farve

Special- og procesfarver