Oprette en kildeindstilling

En kildeindstilling beskriver farver i et layout, som de findes inden output–med andre ord: Hvor farverne kom fra. En kildeindstilling indeholder profiler og gengivelser for både heldækkende farver og billeder i RGB, CMYK, LAB og gråtone. Herudover indeholder den informationer om det underliggende farvesystem for navngivne farver (som f.eks. Pantone Process Coated) og sværter (som f.eks. cyan, magenta, gul, sort samt multi-ink-farver). Du kan oprette kildeindstillinger for kunder baseret på deres standardarbejdsforløb, eller du kan oprette kildeindstillinger for et bestemt projekt.

For at komme i gang med at oprette en kildeindstilling skal du kende nogle detaljer om de hardware- og softwareelementer, der er involveret i en kundes arbejdsforløb–f.eks. hvilken type digitalt kamera og scanner der anvendes–og du skal sikre dig, at alle relevante profiler er til rådighed. Det er også praktisk at se eksempelprojekter, så du er klar over, hvilke typer af billeder, farver, sværter og enheder, de arbejder med, som f.eks. logoer, diagrammer og grafer, fotografier og duotoner, og om output sker som SWOP eller som visning på webben.

For at oprette en kildeindstilling skal du vælge Redigér > Farveindstillinger > Kilde.

Parent topic: Farvestyring

Oprette en kildeindstilling