Ændre størrelse på streger
Du kan forstørre og formindske aktive streger på en af følgende måder:
- Vælg værktøjet Objekt , og flyt pilmarkøren over et objekthåndtag for at vise markøren til størrelsesændring. Klik og træk håndtaget til en ny placering for at formindske eller forstørre stregens længde.
- Vælg Objekt > Modificér (Kommando+M/Ctrl+M), og klik derefter på fanen Streg. Klik på drop-down-menuen Model for at vise de fire modelalternativer (se “Stregtilstande til lige streger“). Vælg Venstre punkt, Midtpunkt eller Højre punkt for at få vist feltet Længde. Indtast værdier i feltet Længde for at ændre en stregs længde præcist, og klik på OK.
- Vælg enten Venstre punkt, Midtpunkt eller Højre punkt på drop-down-menuen Stregmodel på fanerne Klassisk eller Fordel/Ret objekter ind på paletten Mål for at vise feltet L (Længde). Du kan forlænge eller forkorte en streg helt præcist ved at indtaste en værdi i feltet L og derefter trykke på Retur/Enter.
Du kan skalere en bézierstreg ved at ændre størrelsen på dens omrids. For at gøre det skal du sikre, at Objekt > Redigér > Facon ikke er afkrydset og ændre stregens størrelse, som hvis den var et felt.
Parent topic: Arbejde med streger