Konvertere tekst til tabeller

Resultatet af konvertering af tekst til en tabel afhænger af klargøringen af teksten. Det er vigtigt, at afsnitstegn, tabulatorer, mellemrum eller kommaer (de tegn som QuarkXPress kan konvertere) er anvendt ensartet i en tekstblok, da disse tegn ved tabelkonverteringen anvendes til at definere rækker og kolonner. I stedet for at oprette relevante tabulatorstop er det i tekstbehandlingsprogrammer almindeligt at anvende flere tabulatorer til justering af kolonner med data Hvis den tekstblok, du konverterer, har flere af denne slags tabulatorstop, har tekstblokken sikkert et ikke-konsistent antal tabulatorer mellem kolonner med data. Du er nødt til at rette op på tabulatortegnene, inden du konverterer teksten til en tabel.

Sådan konverteres tekst til en tabel:

  1. Brug værktøjet Indhold QuarkXpress tool text content Konvertere tekst til tabeller, og vælg al den tekst, du vil konvertere til en tabel.
  2. Vælg Tabel > Konvertér tekst til tabel for at vise dialogen Konvertér tekst til tabel. Baseret på den valgte tekst, gætter QuarkXPress på værdier til Adskil rækker med og Adskil kolonner med, og hvor mange Rækker og Kolonner der i værste tilfælde skal bruges til den markerede tekst.
    QuarkXpress db convert text to table Konvertere tekst til tabeller

    Dialogen Konvertér tekst til tabel

  3. Hvis du ønsker at oprette tekstceller, der udvides efterhånden som du tilføjer tekst, skal du bruge kontrollerne i området Auto tilpas.
  4. Hvis du ønsker, at informationerne i tabellen skal løbe anderledes – f.eks. hvis værdierne aktuelt løber i faldende rækkefølge, men det giver større mening, hvis de løber i stigende rækkefølge – kan du ændre forløbet. Vælg et alternativ på drop-down-menuen Celleudfyldningsrækkefølge (standarden er Venstre til højre, oppefra).
  5. Klik på OK. Der oprettes en ny tabel, forskudt fra det originale tekstfelt.
Parent topic: Arbejde med tabeller

Konvertere tekst til tabeller