Håndtag
De felter, der omgiver valgte tekststier, streger og felter, er forsynet med små, hvide kvadrater, der kaldes for objekthåndtag. Du kan anvende disse håndtag til at ændre størrelse på og rotere et valgt objekt.
Objekthåndtag
For at ændre størrelse på et objekt skal du klikke og trække i dets objekthåndtag. For at rotere et objekt skal du klikke og trække lige uden for et af objektets hjørnehåndtag. Musemarkøren ændres, når du flytter den over eller tæt på et håndtag for at indikere, hvilken handling du kan udføre:
Du kan anvende objekthåndtag til at ændre størrelse på eller rotere et objekt.
Billedhåndtag
Når du vælger værktøjet Billedindhold og klikker på et billedfelt, der indeholder et billede, vises billedet med store sorte cirkler som håndtag. Disse håndtag kaldes for billedindholdshåndtag. Når du klikker på en vilkårlig del af billedoverlægget, kan du anvende musemarkøren til at flytte billedet med dets felt.
Billedfelt der viser billedindholdshåndtag
Billedindholdshåndtag vises, selvom det valgte billedes størrelse overskrider feltets størrelse (se illustrationen herover). Billedet vises bag det omgivende felt. Du kan beskære billedet ved at ændre størrelse på billedfeltet.
Du kan anvende billedindholdshåndtag til at ændre størrelse på eller rotere et billede uden at ændre størrelsen eller vinklen på dets billedfelt.
Roteret billede i et ikke-roteret felt
Hvis du vil flytte et billedfelt eller se, hvordan dets beskæring ser ud uden transparent overlay, skal du trykke på tasten Kommando/Ctrl. Dette fjerner midlertidigt dets overlay, så du kan arbejde med feltet, som hvis værktøjet Objekt var valgt.