Anvende en layoutdefinition på et projekt
En layoutdefinition indeholder en gruppe specifikationer, der til sammen beskriver et layout. Disse indstillinger kan inkludere en medietype (udskrift, web eller interaktivt), regelsæt, outputindstillinger og en kildefarvestyringsindstilling. En layoutdefinition kan også indeholde en layoutspecifikation, der indeholder informationer som f.eks. sidestørrelse og sideantal (bemærk, at layoutspecifikationer skal oprettes på Job Jackets-niveau).
Når du knytter et projekt til en jobmærkeskabelon, opretter QuarkXPress automatisk et layout for hver layoutdefinition i den pågældende jobmærkeskabelon. Sådanne layout har samme navne som de layoutdefinitioner, de er baseret på.
Du kan anvende en layoutdefinition på et projekt på to måder:
- Du kan oprette et projekt på basis af det jobmærke, der indeholder layoutdefinitionen, som forklaret i “Oprette et projekt på basis af et jobmærkes.”
- Du kan kæde jobmærket til det aktive projekt, efter at projektet er oprettet, som forklaret i “Kæde et eksisterende projekt til et Job Jackets-arkiv.”
Uanset hvilken metode du anvender, oprettes de definerede layout automatisk.