Arbejde med ressourcer i et jobmærke: grundlæggende tilstand

Dette emne beskriver, hvordan du tilføjer og fjerner ressourcer i et jobmærke eller en jobmærkeskabelon med dialogen Nyt jobmærke eller Redigér jobmærke. Disse to dialoger er grundlæggende ens med den undtagelse, at dialogen Redigér jobmærke ser en anelse anderledes ud for jobmærker, end den gør for jobmærkeskabeloner.

QuarkXpress db edit job ticket style settings Arbejde med ressourcer i et jobmærke: grundlæggende tilstand

Du kan føje ressourcer til en jobmærkeskabelon eller et jobmærke med dialogerne Nyt jobmærke og Rediger jobmærke.

Sådan tilknyttes ressourcer med dialogen Nyt jobmærke eller Redigér jobmærke:

  1. For at tilføje eller fjerne projektniveauressourcer skal du bruge kontrollerne på fanen Formindstillinger (for jobmærkeskabeloner) eller fanen Projektindstillinger (for aktive og udsatte jobmærker).

    Du kan tilføje projektniveauressourcer fra en række kilder med drop-down-menuen Tilføj fra:

    • For at tilføje ressourcer fra jobmærkets overordnede Job Jackets-struktur skal du klikke på Aktuelle omslag.
    • For at tilføje ressourcer fra det aktive projekt skal du vælge Aktuelt kædet projekt.
    • For at tilføje ressourcer fra programstandarderne skal du vælge Program.
    • For at tilføje ressourcer fra en projektfil eller fra en anden Job Jackets-fil skal du vælge Andet, klikke på Vælg og navigere til målfilen.

    For at kopiere ressourcer til jobmærket skal du bruge de tre lister nederst i dialogen. Vælg en ressourcetype på den første liste, vælg derefter specifikke ressourcer på den anden liste, og klik på knappen med pilen, der peger til højre, for at kopiere disse ressourcer til den tredje liste (der viser ressourcer af denne type i jobmærket).

    For at fjerne ressourcer fra jobmærket skal du vælge en ressourcetype på den første liste, derefter vælge den specifikke ressource på den tredje liste og klikke på pilen, der peger til venstre.

  2. Tilstedeværelsen af en layoutdefinition betyder, at QuarkXPress automatisk opretter et layout, når dette jobmærke anvendes på et projekt. Når du opretter en layoutdefinition, kan du specificere en layoutspecifikation (med informationer som f.eks. sidestørrelse og sideantal), en medietype (udskrift, web eller interaktiv), regelindstillinger og outputspecifikationer.

    For at føje en layoutdefinition til jobmærket skal du klikke på fanen Layoutindstillinger og derefter klikke på knappen QuarkXpress btn layout settings add Arbejde med ressourcer i et jobmærke: grundlæggende tilstand. En ny layoutdefinition føjes til listen.

    For at konfigurere den valgte layoutdefinition skal du først klikke på kontrollen Layoutegenskaber for at vise layoutegenskabskontrollerne. Derefter:

    • For at navngive layoutdefinitionen skal du skrive et navn i feltet Layoutnavn. Dette navn anvendes på automatisk genererede layout.
    • For at specificere informationer, som f.eks. sidestørrelse og sideantal for layoutdefinitionen, skal du vælge et alternativ på drop-down-menuen Layoutspecifikation. (Bemærk, at der skal findes en layoutspecifikation i Job Jackets-strukturen, inden du kan vælge layoutspecifikationen her. Se “Oprettelse af Job Jackets” for flere informationer.)
    • For at indikere hvilken layouttype der skal oprettes automatisk for denne layoutdefinition, skal du vælge et alternativ på drop-down-menuen Medietype.
    • For at kopiere regelsæt og outputspecifikationer fra den overordnede Job Jackets-struktur til layoutdefinitionen skal du anvende de tre lister nederst i dialogen. Vælg en ressourcetype på den første liste, vælg derefter specifikke ressourcer på den anden liste og klik på knappen for at kopiere disse ressourcer til den tredje liste (der viser ressourcer af denne type i layoutdefinitionen).

    For at slette en layoutdefinition skal du markere den og klikke på knappen QuarkXpress btn layout settings remove Arbejde med ressourcer i et jobmærke: grundlæggende tilstand.

  3. Klik på OK, når du er færdig med at konfigurere jobmærket.

Arbejde med ressourcer i et jobmærke: grundlæggende tilstand