Samarbejde med delte Job Jackets
Ressourcerne i et delt Job Jackets-arkiv kan deles med alle projekter, der anvender jobmærker i dette jobmærkearkiv. Når et projekt opdaterer en delt ressource, kan ændringen automatisk overføres til alle andre projekter, der anvender den pågældende ressource.
Forestil dig f.eks. at de to layoutdesignere Andrea og Hector hver især arbejder på to projekter. Hvert projekt bruger et jobmærke, der findes i et Job Jackets-arkiv med navnet “Bryns Job Jackets”. (Det har ingen betydning, om de to Job Jackets er baseret på det samme jobmærkearkiv eller ej, så længe begge jobmærker bor i “Bryns Job Jackets”.)
Forestil dig nu, at begge jobmærker indeholder en form med navnet “Logo underrubrik”. Da denne form er inkluderet i et jobmærke, er formens definition gemt i Job Jackets-arkivet. Og da begge designeres jobmærker indeholder denne form, kan begge projekter anvende formdefinitionen, der er gemt i det delte Job Jackets-arkiv. Så hvis Andrea, den ledende designer, beslutter at ændre skriften, der anvendes i formen “Logo underrubrik”, kan denne ændring automatisk kommunikeres til det layout, hvor Hector arbejder–og skriften i hans kopi af formen ændres også. Med andre ord: Formressourcen “Logo underrubrik” kan synkroniseres mellem to projekter.
I et delt Job Jackets-arkiv kan der kun være én definition for en given ressource, uanset hvor mange jobmærker der anvender den pågældende ressource. Hvis jobmærker for to projekter anvender den samme ressource (i dette tilfælde en form), kan denne ressource derfor synkroniseres automatisk mellem disse projekter.
Det er vigtigt at bemærke, at kopien af en ressource i et projektarkiv er kædet til–men adskilt fra–kopien af denne ressource i jobmærket. Så hvis kopien af en ressource i et projekt ændres–f.eks. hvis Andrea ændrer skriften i formen “Logo underrubrik”–opdaterer QuarkXPress ikke automatisk kopien af denne ressource i Hectors projekt, medmindre samarbejde er aktiveret for både Andreas og Hectors projekter (Arkiv/Fil > Samarbejdsindstilling). Hvis samarbejde er aktiveret for Andrea, kommunikerer QuarkXPress automatisk ændringen fra Andreas projekt til dets aktive jobmærke, der således automatisk opdaterer kopien af ressourcen i “Bryns Job Jackets”. Hvis samarbejde også er aktiveret for Hector, læser hans kopi af QuarkXPress den opdaterede definition fra “Bryns Job Jackets” og indsætter den nye definition i hans projekt.
Når Andrea ændrer definitionen af den delte formressource, sender hendes kopi af QuarkXPress denne ændring (via projektets aktive jobmærke) til det delte Job Jackets-arkiv. Hectors kopi af QuarkXPress læser herefter den opdaterede formdefinition fra Job Jackets-arkivet og opdaterer definitionen i hans projekt.
Indstillingerne, der styrer, hvornår disse opdateringer finder sted, findes i dialogen Samarbejdsindstilling (menuen Arkiv/Fil).
På fanen Opdateringer styrer afkrydsningsfelterne Ved åbning, Inden output og Under arbejde, hvordan projektet opdaterer dets ressourcedefinitioner fra det delte Job Jackets-arkiv, når projektet åbnes, inden det sendes til output, og når du arbejder på projektet.
Til at styre hvor ofte ændringer i delte ressourcer skrives til og læses fra et delt Job Jackets-arkiv, skal du bruge fanen Opdateringer i dialogen Samarbejdsindstilling (menuen Arkiv/Fil).
Fanen Job Jackets i denne dialog viser navnet på det aktive projekts Job Jackets-struktur, statussen (delt eller ikke delt), stien til Job Jackets-filen (hvis nogen) og navnet på det aktive projekts aktive jobmærke. Knapperne nederst på fanen er følgende:
- Skift omslag: Brug denne knap til at kæde projektet til et jobmærke i et andet Job Jackets-arkiv.
- Skift mærke: Brug denne knap til at kæde projektet til et andet jobmærke.
- Hent opdatering: Hvis de automatiske opdateringsalternativer øverst i dialogen er inaktiveret, kan du bruge denne knap til at udføre en manuel opdatering.
- Slå deling til/Slå deling fra: Brug denne knap til at adskille det aktive projekt fra det delte Job Jackets-arkiv. Projektets jobmærke flyttes til en indlagt Job Jackets-struktur i projektarkivet.
Du kan kontrollere delingen for det aktive projekts Job Jackets-struktur på fanen Job Jackets i dialogen Samarbejdsindstilling (menuen Arkiv/Fil).
Det er vigtigt at bemærke, at en kæde mellem to jobmærker ikke betyder, at alle ressourcer automatisk synkroniseres mellem de projekter, der anvender disse jobmærker. En ressource synkroniseres kun mellem to projekter, hvis følgende tre betingelser alle opfyldes: