Evaluere et layout

Regelsæt, layoutspecifikationer og outputspecifikationer giver test, der kan evalueres for at afgøre, om et layout overholder de specifikationer, som jobskaberen har oprettet. Med kommandoen Evaluér layout kan du udføre disse test og afgøre, om (og hvor) overtrædelser finder sted. Denne kommando kontrollerer også layoutet i forhold til dets layoutdefinition for at sikre medietype (udskrift, web eller interaktivt) samt farvestyringsindstillinger. Når en overtrædelse er identificeret, kan en layoutdesigner bestemme, hvad (hvis noget) der skal gøres ved dem.

Bemærk: Inden du forsøger at evaluere et layout, skal du kontrollere, at projektet er knyttet til et jobmærke, der definerer regelsæt eller outputspecifikationer for det aktive layout.
Bemærk: Funktionen Evaluér layout er designet til at fremhæve layoutproblemer og oplyse, hvordan de kan løses. Men den kan ikke forhindre, at en layoutdesigner laver ændringer, der overtræder de specifikationer og de regler, der er defineret i et jobmærke.

Sådan evalueres et layout:

  1. Vælg Arkiv/Fil > Jobomslag > Evaluér layout. Dialogen Layoutevaluering vises, og de relevante regelsæt, layoutspecifikationer og outputspecifikationer vises. For at udvide et regelsæt, en layoutspecifikation eller en outputspecifikation og se de tilhørende komponenter skal du klikke på udvidelsessymbolet ved siden af det/den.
    QuarkXpress db layout evaluation Evaluere et layout

    Brug dialogen Layoutevaluering til at evaluere det aktive layout mod regelsæt, layoutspecifikationer og outputspecifikationer.

  2. For at redigere den markerede regel skal du klikke på dens navn og klikke på knappen Redigér regel. Ændringer i reglen skrives i Job Jackets-arkivet og anvendes på alle andre projekter, der anvender dette jobmærke.
  3. For at indikere at en regel skal kontrolleres, skal du afkrydse feltet ved siden af reglen. For at indikere at alle regler i et regelsæt, en layoutspecifikation eller en outputspecifikation skal kontrolleres, skal du afkrydse feltet ved siden af navnet på regelsættet, layoutspecifikationen eller outputspecifikationen.
  4. For at evaluere det aktive layout mod de afkrydsede regler skal du klikke på knappen Evaluér. Kolonnen Tilfælde opdateres for at vise, om dokumentet passerer hver regelkontrol.
  5. For at se mere detaljerede informationer om en overtrådt regel skal du klikke på dens navn og derefter afkrydse felterne Instruktioner og Detaljer. Feltet Instruktioner viser instruktioner, der er skrevet af den person, der oprettede reglen, og feltet Detaljer indeholder informationer om projektet (som f.eks. om det er ændret siden seneste evaluering).
    QuarkXpress db layout evaluation failed rules Evaluere et layout

    Dialogen Layoutevaluering viser, hvilke regler der overholdes, og hvilke regler der ikke overholdes.

  6. For at rulle layoutet til de steder hvor regler er overtrådt, skal du klikke på knapperne Vis tilfælde. Dette gør det let at rette regelovertrædelser.
Bemærk: Du kan konfigurere QuarkXPress, så alle layout automatisk evalueres, når projektet åbnes, når projektet gemmes, når projektet lukkes, og når projektet sendes til output. Se “Valg for Job Jackets” for flere informationer.
Parent topic: Job Jackets

Evaluere et layout