Låse Job Jackets
For at undgå at to personer forsøger at redigere en ressource på samme tid, låser QuarkXPress delte Job Jackets-arkiver i følgende tilfælde:
- Når en bruger af et projekt, der deler et Job Jackets-arkiv, viser dialogen Redigér jobmærke (Arkiv/Fil > Job Jackets > Modificér jobmærke), låser QuarkXPress dette Job Jackets-arkiv.
- Når en bruger viser dialogen Job Jackets Manager (menuen Ekstra), låser QuarkXPress alle Job Jackets-arkiver, der vises i dialogen Job Jackets Manager.
- Når en bruger af et projekt, der deles et Job Jackets-arkiv, opretter, dublerer, redigerer eller sletter en ressource, der findes i det delte Job Jackets-arkiv, låser QuarkXPress Job Jackets-arkivet. Hvis f.eks. Tara arbejder på et projekt, der deler Job Jackets-arkivet “Produktliste”, vælger Redigér > Farver og begynder på at ændre en farve, der findes i projektets jobmærke, låser QuarkXPress alle delte ressourcer i Job Jackets-arkivet “Produktliste”, så Tara er den eneste, der kan ændre dem.
Når et Job Jackets-arkiv er låst:
- Du kan ikke oprette projekter baseret på en jobmærkeskabelon i dette Job Jackets-arkiv.
- Du kan ikke kæde et projekt til Job Jackets-arkivet.
- Du kan ikke vise dialogen Redigér jobmærke(Arkiv/Fil > Job Jackets > Modificér jobmærke) for et projekt, der deler Job Jackets-arkivet.
- Du kan vise dialogen Job Jackets Manager (menuen Ekstra), men du kan ikke redigere låste Job Jackets-arkiver eller nogen af dens jobmærker.
- Du kan ikke redigere en delt ressource i Job Jackets-arkivet. Hvis Tara f.eks. har låst Job Jackets-arkivet “Produktliste”, og Samuel vælger Redigér > Farver og forsøger at modificere en farve, der findes i projektets jobmærke, nedtones farven, og den er ikke tilgængelig, før Tara låser Job Jackets-arkivet op.
- Du kan ikke tilføje et layout eller ændre navnet på et eksisterende layout i et projekt, der deler Job Jackets-arkivet.
- Du kan ikke redigere en regel vha. dialogen Layoutevaluering (Arkiv/Fil > Job Jackets > Evaluér layout).
Et låst Job Jackets-arkiv låses op under følgende omstændigheder:
- Når brugeren, der har låst arkivet, lukker dialogen Redigér jobmærke.
- Når brugeren, der har låst arkivet, lukker dialogen Job Jackets Manager.
- Når brugeren, der har låst arkivet, afslutter redigeringen af en ressource, der findes i det delte Job Jackets-arkiv. I eksemplet herover vil det være, når Tara klikker på Arkivér/Gem eller Annullér i dialogen Farver efter at have ændret den delte farve.
Bemærk: På grund af låsningen af Job Jackets er det vigtigt kun at vise dialogerne Redigér jobmærke og Job Jackets Manager, når det er nødvendigt og at lukke dem, så snart du er færdig med at arbejde med dem.
Bemærk: Hvis du viser dialogen Job Jackets Manager (menuen Ekstra) og konstaterer, at du ikke kan redigere det Job Jackets-arkiv, der er knyttet til dit projekt, er dette Job Jackets-arkiv formentlig låst af en anden bruger.
Parent topic: Job Jackets