Bruge Saml til udkørsel

Sådan anvendes funktionen Saml til output:

  1. Vis panelet Skrifter i dialogen Brug (menuen Ekstra) for at sikre dig, at alle skrifter er til rådighed. Kontrollér herefter panelet Billeder i dialogen Brug for at sikre, at alle importerede billeder er kædet til dokumentet og viser status OK.
  2. Vælg Arkiv/Fil > Saml til udkørsel. Dialogen Saml til udkørsel vises.
  3. Vis fanen Saml til udkørseltab. Når du anvender denne funktion, genereres en rapport automatisk. For kun at generere denne rapport skal du afkrydse Kun rapport på fanen Saml til udkørsel. Hvis du fjerner afkrydsningen ved dette felt, kan du afkrydse et eller flere af følgende felter:
    • Alternativet Layout kopierer projektarkivet til den angivne målmappe.
    • Alternativet Kædede billeder kopierer importerede billedarkiver, der fortsat skal være kædet til dokumentet til højopløsningsoutput. Når QuarkXPress samler billeder med dokumentet, opdateres stien til alle billederne i samlingen for at afspejle den nye placering i mappen “Pictures” i målmappen.
    • Alternativet Farveprofiler kopierer alle ICC-profiler (International Color Consortium), der er knyttet til dokumentet eller importerede billeder.
    • Kun Mac OS: Alternativet Skærmskrifter kopierer alle skærmskrifter, der kræves for at vise dokumentet.
    • Kun Mac OS: Alternativet Printerskrifter kopierer alle printerskrifter, der kræves for at udskrive dokumentet.
    • Kun Windows: Alternativet Skrifter kopierer alle skrifter, der kræves for at udskrive dokumentet.
    Bemærk: På Mac OS fungerer TrueType-skrifter både som skærm- og som printerskrifter. Hvis dit dokument kun anvender TrueType-skrifter, samler QuarkXPress dem, uanset om du afkrydser Skærmskrifter eller Printerskrifter. Hvis dit dokument anvender en kombination af TrueType- og Type 1-skrifter, eller kun anvender Type 1-skrifter, skal du afkrydse både Skærmskrifter og Printerskrifter for at sikre, at Type 1-skrifterne samles korrekt.
  4. På fanen Vista skal du afkrydse Gengiv billedændringer for at anvende billedeffekter på billeder inden samling. Hvis dette felt ikke er afkrydset, samles billeder i deres originale form, uden overførsel af nogen billedeffekt.
  5. Klik på Arkivér/Gem.
Bemærk: Når du vælger at samle skrifter, samler QuarkXPress også skrifterne i importerede EPS-arkiver, hvis disse skrifter er aktive på din computer.
Parent topic: Output

Bruge Saml til udkørsel