Forhold vedr. udjævning og produktion

Da PostScript ikke kender til transparens, er udjævning processen med simulering af transparens ved at ændre sideelementer, så det tilsigtede design produceres. Udjævning opstår kun i trykforløbet–når elementer sendes til trykmaskinen–så dine QuarkXPress-layout ændres i virkeligheden aldrig. I QuarkXPress fungerer udjævning således.

Først nedbrydes felter, transparente elementer identificeres og forhold mellem adskilte figurer (herunder tekstkonturer) genopbygges. Områder, der ikke kræver raster, fyldes med ny farve, der oprettes ved at blande eksisterende farver. (Områder med en opacitet på Ingen eller på 0% skal kun udjævnes, når de anvendes til forløb og billeder.)

Områder, der kræver anvendelse af raster, medfører fritlægningskurver. (Halvgennemsigtige billeder, skyggeeffekter, halvgennemsigtige forløb og halvgennemsigtige objekter, der overlapper sideelementer, kræver raster.)

Indstillingerne på panelet Transparens i dialogen Udskriv (menuen Arkiv/Fil) styrer outputopløsningen på de sideelementer, der er rastergengivet pga. transparens- eller skyggeeffekter For flere oplysninger skal du se “Panelet Transparens.”

Når du arbejder med transparensforhold er diffusion som hovedregel ikke nødvendig. Når diffusion kommer på banen, opnås diffusion af uigennemsigtige objekter vha. stier, der oprettes med nedbrydning. Udsparingsformindskelser og opslag, der er indstillet til transparente elementer, ignoreres. Alle andre objekter, der er oprettet vha. nedbrydning, indstilles til udsparing og sendes gennem QuarkXPress-diffusion ved hostbaserede separationer.

Alle transparente sideelementer udjævnes altid ved PDF-output.

Parent topic: Output

Forhold vedr. udjævning og produktion