Panelet Transparens

Brug panelet Transparens til at specificere, hvordan transparens behandles ved eksport.

  • Med kontrollerne til Vektorbilleder kan du specificere en opløsning til rasterbilleder, der omfatter vektordata, når de forekommer i en transparensrelation. Det er som hovedregel en god idé at bevare denne værdi høj, fordi vektorbilleder typisk indeholder skarpe linjer, der vil få et kantet udseende ved lavere opløsninger. Dette felt styrer også gengivelsesopløsningen for bitmaprammer i en transparensrelation.
  • Med kontrollerne til Forløb kan du specificere en opløsning for forløb, når de forekommer i en transparensopløsning. Forløb kan typisk rasterdannes ved en forholdsvis lav opløsning, fordi de ikke indeholder skarpe kanter.
  • Med kontrollerne til Skyggeeffekter kan du specificere en opløsning til rasterdannelse af skyggeeffekter. Denne værdi kan være forholdsvis lav, medmindre du opretter skyggeeffekter med en Glød på nul.

Valg af en lavere værdi for opløsning for et eller flere af disse felter kan nedsætte den tid, der kræves til udjævning og kan formindske behandlingstiden, når du sender layoutet til output.

Roterede eller skråstillede elementer, der er en del af en transparensrelation, skal rasterdannes, inden de sendes til en RIP. Da rotations- og skråstillingshandlinger kan nedsætte billedkvaliteten, hvis disse handlinger udføres ved lave opløsninger, kan QuarkXPress opsample sådanne elementer, inden de roteres eller skråstilles, hvorved reduktionen af billedkvaliteten minimeres. Afkryds Opsampl rotationer, hvis du manuelt vil indstille den opsamplede opløsning for roterede eller skråstillede elementer eller billeder, der er en del af en transparensrelation. Hvis du anvender lavopløsningsværdier, og et roteret eller skråtstillet objekt vises takket eller forringet, skal du afkrydse dette felt og derefter indtaste en værdi i feltet Til. Værdien i feltet Til skal mindst svare til den højeste opløsningsværdi blandt felterne Vektorbilleder, Forløb og Skyggeeffekter.

I feltet dpi for billeder mindre end kan du specificere en værdi, over hvilken roterede eller skråstillede elementer ikke opsamples. Formålet med dette felt er at forhindre, at roterede eller skråstillede elementer, der er tæt på værdien Opsampl rotationer til opsamples unødvendigt. Som hovedregel bør du indstille denne værdi til omkring 100 dpi mindre end værdien for Opsampl rotationer til.

For at udskrive objekter uden at tage deres opacitetsværdier i betragtning skal du afkrydse Ignorér transparensudjævning. Alle elementer behandles som 100% uigennemsigtige, uafhængigt af den anvendte opacitetsværdi, og skyggeeffekter og billedmasker ignoreres. Dette alternativ kan være praktisk ved løsning af outputproblemer, der kan relateres til transparens.

For at bestemme opløsningen af den udjævnede transparens i importerede PDF- og Adobe Illustrator-arkiver, skal du skrive en værdi i feltet Udjævningsopløsning.

Bemærk: Udjævneren rasterdanner kun et område, hvis dette område indeholder et rasterelement, som f.eks. en skyggeeffekt, et forløb, et halvuigennemsigtigt billede eller en billedmaske med en alfakanal. Udjævneren rasterdanner ikke områder med heldækkende farve (uanset om disse er resultatet af halvuigennemsigtige lag), medmindre sådanne områder overlappes af et rasterelement.
Parent topic: Dialogen Udskriv

Panelet Transparens