Fortryde og gendanne handlinger
Kommandoen Fortryd (menuen Redigér) annullerer den seneste handling, der er udført på et objekt. Hvis du f.eks. kommer til at klippe et billedfelt ved en fejltagelse, kan du med kommandoen Fortryd hente billedfeltet tilbage i layoutet fra Skuffen/Udklipsholder. Med kommandoen Gendan (menuen Redigér) kan du genudføre en handling, som du har fortrudt.
Vælg Redigér > Fortryd (Kommando+Z/Ctrl+Z) for at annullere den sidst udførte handling. På menuen vises den handling, som kan fortrydes. Du kan f.eks. bruge kommandoen Fortryd sletning på menuen Redigér, når du har brugt kommandoen Objekt > Slet. Kan ikke fortryde vises nedtonet, når funktionen Fortryd ikke er tilgængelig.
Du kan genudføre en handling ved at vælge Redigér > Gendan (Kommando+Skift+Z/Ctrl+Y), efter at du har fortrudt handlingen.