Composition Zones-terminologi
Composition Zones er unikke, fordi de har et objekts karakteristika, når du anbringer dem i et layout, men de opfører sig også som layout, når du redigerer deres indhold.
- Composition Zones-objekter Et objekt der viser indholdet i et layout, der findes et andet sted. Du kan forestille dig et Composition Zones-objekt som et “vindue”, gennem hvilket du kan se indholdet i et andet layout. Layoutet, der vises i et Composition Zones-objekt, kaldes for et kompositionslayout (se næste definition). Hvert Composition Zones-objekt får dets indhold fra et (og kun et) kompositionslayout.
- Kompositionslayout: En særlig layouttype der kun anvendes til at levere indhold til et Composition Zones-objekt. Du kan forestille dig et kompositionslayout, som det layout, der er synligt gennem “vinduet” i et Composition Zones-objekt. Flere synkroniserede Composition Zones-objekter kan vise indholdet i et enkelt kompositionslayout. Men et kompositionslayout kan kun redigeres af én person ad gangen.
Når du opretter et Composition Zones-objekt, opretter QuarkXPress automatisk et kompositionslayout til levering af indhold til det pågældende Composition Zones-objekt.
Når du tilføjer indhold til et kompositionslayout, opdateres alle tilhørende Composition Zones-objekter automatisk. Opdateringerne vises i Composition Zones-objekterne iht. de valg, der er indstillet for det layout, der indeholder Composition Zones-objekterne (med det samme, ved udskrivning eller når projektet åbnes).
- Originalt Composition Zones-objekt: Det oprindelige layout eller brugerdefinerede område som et Composition Zones-objekt er baseret på.
- Anbragt Composition Zones-objekt: Et Composition Zones-objekt som du har placeret i et layout med paletten Delt indhold.
Kompositionslayout vises på paletten Delt indhold. Du kan anvende denne palet til at placere kompositionslayout i flere layout–i det samme projekt eller i forskellige projekter.
- Originalt værtslayout: Det layout hvor et Composition Zones-objekt blev oprettet.
- Værtslayout: Ethvert layout hvori der er placeret et Composition Zones-objekt.
- Eksternt kompositionslayout: Et kompositionslayout der er eksporteret som et separat QuarkXPress-projekt. En anden bruger kan redigere et eksternt kompositionslayout, og denne brugers ændringer opdaterer alle værtslayout.
Når du eksporterer et kompositionslayout, kan en anden bruger redigere dette layout. De andre brugeres ændringer kan automatisk vises i ethvert værtslayout,der indeholder Composition Zones-objekter, der er baseret på det eksterne kompositionslayout.
- Kædbare kompositionslayout: Når du opretter et kædbart kompositionslayout i dit projekt, kan andre QuarkXPress-brugere kæde til dit projekt og anvende dette kompositionslayout til at placere Composition Zones-objekter i deres layout. Men ændringer i et kædbart kompositionslayout kan kun forekomme i selve det kædbare kompositionslayout (foretaget af dig eller andre brugere der tilgår dit originale værtslayout). Kædbare kompositionslayout vises på fanen Delte layout i dialogen Samarbejdsindstilling (menuen Arkiv/Fil).
- Enkeltprojekt-kompositionslayout: Et kompositionslayout der kun kan placeres og redigeres i det projekt, hvori kompositionslayoutet er oprettet.
- Kædet kompositionslayout: Et kompositionslayout som du tilgår ved at kæde til et projekt, der indeholder et kædbart kompositionslayout. Kædede kompositionslayout vises på paletten Delt indhold og på fanen Kædede layout i dialogen Samarbejdsindstilling (menuen Arkiv/Fil). Du kan trække kædede kompositionslayout fra paletten Delt indhold til dit layout for at anbringe Composition Zones-objekter.
- Bibliotek med delt indhold: Se “Arbejde med delt indhold“
Øverst til højre: Et Composition Zones-objekt vises som et objekt med håndtag i ethvert værtslayout. Nederst til højre: Når du redigerer indholdet i et Composition Zones-objekt, skal du åbne kompositionslayoutet. Venstre: Paletten Delt indhold viser Composition Zones-objekter.