Importere indhold til biblioteket med delt indhold
Foruden import af tekst eller billeder i tekst- eller billedfelter kan du anvende to metoder til at importere indhold direkte på paletten Delt indhold.
Sådan importeres indhold med dialogen Samarbejdsindstilling:
- Vælg Arkiv/Fil > Samarbejdsindstilling, når et projekt er aktivt. Delt indhold vises på fanen Indhold i dialogen Samarbejdsindstilling og på paletten Delt indhold.
Fanen Indhold i dialogen Samarbejdsindstilling
- Klik på Importér tekst for at vise dialogen Importér tekst. Vælg et tekstarkiv, og klik på Åbn. Brug kontrollerne i dialogen Egenskaber for delte objekter for at angive, hvorledes indhold og attributter deles.
- Klik på Importér billede for at vise dialogen Importér billede. Vælg et billedarkiv, og klik på Åbn. Brug kontrollerne i dialogen Egenskaber for delte objekter for at angive, hvorledes indhold og attributter deles.
Du kan også importere indhold med knappen Importér på paletten Delt indhold. Men knappen er kun tilgængelig, når du vælger et tekstindholdsikon eller billedindholdsikon på paletten Delt indhold. Bemærk, at tekst, der importeres på denne måde, integreres i projektarkivet. Der bevares ingen kæde til kildetekstarkivet. Men billeder, der importeres på denne måde, kan vises og opdateres på panelet Billeder i dialogen Brug.
Parent topic: Arbejde med delt indhold