Bruge ligaturer

Der er to metoder til brug af ligaturer: Den oprindelige metode eller OpenType-metoden. Den oprindelige metode understøtter standardligaturer som f.eks. fi og fl i PostScript-skrifter. Med OpenType-metoden er der adgang til både standardligaturer og bløde ligaturer i OpenType-skrifter. Begge metoder anvendes som tegnattributter, som betyder, at du kan anvende den på enhver markeret tekst.

  • For at anvende ligaturer på markeret tekst med den oprindelige metode skal du afkrydse Aktivér ligaturer på fanen Tegn på paletten Mål (menuen Vindue) eller afkrydse Ligaturer i dialogen Tegnattributter (Form > Tegn).
  • For at anvende ligaturer på markeret tekst med OpenType-metoden skal du markere tekst, der anvender en OpenType, og derefter vælge Standardligaturer på menuen OpenType på fanen Klassisk elle Tegn på paletten Mål (menuen Vindue). Dette anvender ligaturer, som f.eks. fi, fl, ff, ffi, ffl, fj, ffj og th, hvis de er indbygget i skriften. Herudover kan du vælge Bløde ligaturer for at anvende sjældne ligaturer som f.eks. ct, sp, st og fh. Hvis det ene eller det andet ligaturalternativ vises i firkantede parenteser, understøtter den aktuelle OpenType-skrift ikke disse ligaturfunktioner. Du kan også afkrydse Standardligaturer og Bløde ligaturer i området OpenType i dialogen Tegnattributter.

Ligaturvalg

Du kan indstille valg for ligaturer i panelet Tegn i dialogen Valg(QuarkXPress/Redigér > Valg > Udskriftslayout > Tegn):

  • Del over: Værdien i feltet specificerer en parreguleringsværdi over hvilken, ligaturer adskilles. Hvis du regulerer tekst +1 (1/200 af et geviertmellemrum) ved standardværdien på 1, vender ligaturerne tilbage til almindelige bogstaver.
  • Ikke “ffi” eller “ffl”: Afkryds dette felt for at forhindre fi og fl i ord som “office” eller “waffle”, når ffi og ffl ikke findes i den aktuelle skrift.

Bruge ligaturer