Lodret justering af tekst
Du har fire muligheder for at placere tekstlinjer lodret i tekstfelter:
- Top: I tekstfelter, hvor justeringen Top er valgt, placeres tekstlinjerne i feltet, så toppen af den første linje er placeret på den plads, der er angivet i området Første basislinje.
- Centreret: I tekstfelter, hvor justeringen Centreret er valgt, centreres tekstlinjerne mellem den første basislinjes opstreg og bunden af tekstfeltet.
- Bund: I tekstfelter, hvor justeringen Bund er valgt, placeres tekstlinjerne, så den sidste linje flugter med feltets bund.
- Justeret: I tekstfelter, hvor justeringen Justeret er valgt, placeres tekstlinjerne i feltet, så den første linje placeres på den position, der er angivet i området Første basislinje, den sidste linje placeres, så den flugter med tekstindrykningen nederst i feltet, og de øvrige linjer justeres mellem disse. Når du justerer tekst lodret, kan du definere den maksimale lodrette afstand mellem afsnittene.
For at anvende disse muligheder skal du vælge en mulighed fra drop-down-menuen Type (Objekt > Modificér > fanen Tekst området > Lodret justering. Med feltet Mellem ¶ Max (kun tilgængeligt, når Justeret er valgt på drop-down-menuen Type) kan du angive det mellemrum, der må indsættes mellem lodret justerede afsnit.
Bemærk: Justeringsmulighederne Centreret, Bund og Justeret er kun beregnet til rektangulære tekstområder og kan forstyrres af mellemliggende objekter.
Parent topic: Placering af tekst i tekstfelter