Valg–Layout–Farvestyring

Brug panelerne Farvestyring i dialogen Valg (menuen QuarkXPress/Redigér) til at definere farver, så de vises eller udlæses ensartet på alle enheder.

I området Overgangsmetode:

  • For at specificere en processor til farveovergang skal du vælge et alternativ på drop-down-menuen Farveprocessor.
  • For at opnå den størst mulige sort ved alle outputmetoder skal du afkrydse Sortpunktkompensation.

I området Kildevalg:

  • Brug drop-down-menuen Kildevalg til at specificere kildefarverummet for billeder og farver, der anvendes i QuarkXPress.
  • For at aktivere kommandoen Profilinfo på menuen Vindue og fanen Farvestyring i dialogen Importér billede skal du afkrydse Aktivér adgang til billedprofiler. Med dette alternativ kan du vise informationer om profiler.

Kun udskriftslayout: For at specificere hvordan layout vises, når du bruger Vis > undermenuen Korrekturoutput, skal du bruge alternativerne i området Blød korrektur:

  • For at specificere en standard korrekturoutputindstilling skal du vælge et alternativ på drop-down-menuen Korrekturoutput.
  • For at specificere en gengivelse til blød korrektur skal du vælge et alternativ på drop-down-menuen Gengivelse. Opfattelse skalerer alle farver i kildeskalaen, så de alle passer med destinationsskalaen. Relativ kolorimetrisk bibeholder farver, der findes både i kildeskalaen og i destinationsskalaen. De eneste kildefarver, der ændres, er de, der ikke findes på destinationsskalaen. Farvemætning ser nærmere på mætningen i kildefarverne og ændrer disse til farver med den samme relative mætning i destinationsskalaen. Absolut kolorimetrisk bibeholder farver, der findes både på kildeskalaen og på destinationsskalaen. Farver, der ligger uden for destinationsskalaen, justeres i forhold til, hvordan de ser ud, når de trykkes på hvidt papir. Defineret af kilder bruger de gengivelser, der er defineret i kildeindstillingen for alle farver og billeder.

Kun udskriftslayout: I området EPS/PDF-vektorarkiver/EPS/PDF-vektorfiler:

  • For at farvestyre vektorindhold i EPS- og PDF-arkiver skal du afkrydse Farvestyring af vektor-EPS/PDF. Bemærk, at disse valg kun gælder for EPS- og PDF-arkiver, der importeres, efter at feltet er afkrydset.
  • For at farvestyre vektorindhold i EPS- og PDF-filer der allerede er importeret i det aktive projekt, skal du afkrydse Inkludér eksisterende vektor-EPS/PDF i layout.

Kun weblayout: For at specificere en outputprofil til HTML-eksport skal du vælge et alternativ på drop-down-menuen HTML-eksport.

Kun interaktive layout: For at specificere en outputprofil til SWF-eksport skal du vælge et alternativ på drop-down-menuen SWF-eksport.

Parent topic: Layout-valg

Valg–Layout–Farvestyring