Valg–Program–Reserveskrift

Brug panelet Reserveskrift i dialogen Valg(menuen QuarkXPress/Redigér) til at bestemme hvad der skal ske, når programmet åbner et projekt, der anvender manglende skrifter.

Afkryds Reserveskrift for at aktivere funktionen Reserveskrift. Når denne funktion er aktiv, og programmet opdager et tegn, som det ikke kan vise med den aktuelle skrift, forsøger det at finde en skrift, der kan vise det pågældende tegn.

Hvis programmet støder på en manglende skrift ved åbning af et projekt, anvender det valgene på dette panel til at bestemme, hvilken erstatningsskrift der skal anvendes.

Bemærk: Hvis du tilføjer tegn til et eksisterende projekt, og skriften ikke kan understøtte disse tegn, søger programmet på systemet efter en skrift, der kan vise tegnene.

Afkryds Søg for at få programmet til at søge efter en passende skrift, der anvendes i den aktive artikel. For at begrænse søgningen til et bestemt område skal du afkrydse Sidste og derefter indtaste et antal i feltet Afsnit. For at udvide søgningen til hele artiklen når der mangler en skrift, skal du afkrydse Aktiv artikel.

For at indikere hvilke reserveskrifter der skal anvendes, når der ikke kan findes en anden skrift (under iagttagelse af indstillingen Søg), skal du vælge et alternativ i kolonnen Skrift for hver instruks/hvert sprog, der er vist i kolonnen Instruks/sprog.

For at indikere om skriften skal anvendes til slug-stregen, når et layout udskrives med aktive registreringsmærker, skal du vælge et alternativ på drop-down-menuen Slug-stregskrift.

Parent topic: Programvalg

Valg–Program–Reserveskrift