Oprette en overlappende menu
- Vælg Redigér > Overlappende menuer. Dialogen Overlappende menuer vises.
Du kan arbejde med overlappende menuer i dialogen Overlappende menuer.
- Klik på Ny. Dialogen Redigér overlappende menu åbnes.
Brug dialogen Redigér overlappende menu til at konfigurere overlappende menuer.
- Giv den overlappende menu et navn i feltet Menunavn.
- Konfigurér på fanen Menuegenskaber de generelle egenskaber for den overlappende menu således:
- Vælg en farve til den overlappende menu på drop-down-menuen Baggrundsfarve.
- Vælg en form til den overlappende menu på drop-down-menuen Form.
- Skriv en værdi i feltet Tekstindrykning for at angive afstanden fra kanten på det overlappende menufelt til teksten.
- Klik på Vandret eller Lodret i området Menuretning for at specificere, i hvilken retning menuen læses.
- Specificér bredde og højde for hele den overlappende menu i området Felt. Værdien Auto beregnes vha. tegnantallet i navnet på menuobjektet eller undermenuobjektet samt skriftstørrelsen.
- Angiv en stregbredde i feltet Streg og en stregfarve på drop-down-menuen Farve i området Ramme. Stregen og farven anvendes på hele feltet med den overlappende menu.
- Angiv en stregbredde i feltet Streg og en farve til adskilleren på drop-down-menuen Farve i området Adskiller. Stregbredden og -farven anvendes på adskillerne mellem menuobjekter.
- Vælg i området Åbningsanimering et alternativ på drop-down-menuen Retning for at bestemme, hvordan menuen åbnes.
- Vælger du et andet alternativ end Ingen på drop-down-menuen Åbningsanimering, er feltet Hastighed tilgængeligt. Skriv en værdi mellem 0 og 10.000. Hastigheden måles i millisekunder.
- Skriv værdier i felterne X og Y for at angive en Afstand. Dette angiver, hvor meget menuobjekter forskydes fra menuen.
- På fanen Menuobjekter kan du specificere menu- og undermenuobjekter. Vælg Menuobjekt på knappen Ny i området Menustruktur for at oprette et nyt menuobjekt.
Du kan oprette menu- og undermenuobjekter på fanen Menuobjekter i dialogen Redigér overlappende menu.
- Giv menuobjektet et navn i feltet Menuobjektnavn.
- For at specificere et hyperlink til menuobjektet skal du vælge et hyperlink på drop-down-menuen Hyperlink eller skrive et hyperlink i feltet Hyperlink. Kun hyperlinks, der er knyttet til URL’er, vises på drop-down-menuen Hyperlink.
- For at specificere et undermenuobjekt skal du markere menuen på listen Menustruktur, vælge Undermenuobjekt på drop-down-menuen Nyt og herefter konfigurere undermenuobjekter, som forklaret herover.
- Vælg i områderne Menuobjekt ved mouseover og Undermenuelement ved mouseover en farve til menu- og undermenuobjekter på drop-down-menuen Skrift, og vælg farver til baggrundene på drop-down-menuen Baggrund.
- Klik på OK, og klik derefter på Arkivér/Gem i dialogen Overlappende menuer.
Parent topic: Arbejde med overlappende menuer