Oprette hjælpestreger med Guide Manager Pro

Guide Manager Pro indeholder to metoder til oprettelse af hjælpestreger.

  • For at oprette hjælpestreger numerisk med Guide Manager Pro skal du klikke på knappen Opret en ny hjælpestreg øverst på paletten Hjælpestreger eller vælge Ny på paletmenuen. Brug dialogen Hjælpestregsattributter til at angive Placering, Retning og Type for hjælpestregen. Du kan også angive den Visningsskalering, som hjælpestregen vises ved (ved standardværdien på 0% vises hjælpestregen altid). Vælg en Hjælpestregsfarver, og angiv, om den skal være Låst, så den ikke kan flyttes med musen. Klik på Eksempel for at se din hjælpestreg på skærmen, inden den oprettes, og klik derefter på OK.

QuarkXpress db guide attributes Oprette hjælpestreger med Guide Manager Pro

Dialogen Hjælpestregsattributter

Bemærk: Du kan også vise dialogen Hjælpestregsattributter ved at dobbeltklikke på en eksisterende hjælpestreg i layoutet.

  • For at oprette hjælpestreger automatisk fra kanterne af et felt skal du vælge feltet og derefter vælge Opret hjælpestreger fra felt på paletmenuen. Brug kontrollerne i Opret hjælpestreger fra felt til at justere placeringen af hjælpestregerne, der bliver placeret ved feltets top-, bund-, venstre- og højrekanter. De resterende kontroller fungerer på samme måde som dem, der findes i dialogen Hjælpestregsattributter.

QuarkXpress db create guides from box Oprette hjælpestreger med Guide Manager Pro

Alternativerne for Hjælpestregsattributter til oprettelse af hjælpestreger omkring rektangulære kanter til et felt med en vilkårlig facon.

Oprette hjælpestreger med Guide Manager Pro